Se også vores videoer og artikler om månedens arbejde
16. marts 2021
Test af brugsdronninger 2020
Så er den nye rapport udkommet med testresultater fra Danmarks Biavlerforening.
16. marts 2021
Foredrag om vores biavl og dronningeavl
I foråret 2020, under den første corona-nedlukning, lavede vi to online foredrag for Danmarks Biavlerforenings medlemmer. De ligger nu online på Youtube. Videorne kan også findes i vores samling af instruktionsvideoer.
DEL 1
DEL 2
21. februar 2021
Forår i februar måned
Overvintring af danske dronninger i et omskifteligt vejr. 27 graders udsving på en uge.
8. februar 2021
Vinter og kulde
Kulde og fødemangel får spætter til at finde deres føde i bistader.
.
22. oktober 2020
Efterår i bigården
Årets sidste arbejde er at sikre bistaderne for mus og evaluere varroabehandlingen i oktober. Til slut afmonteres foderkasserne.
12. juli 2020
Følgebier til forsendelsesbure
Vi viser i filmen hvordan vi pakker forsendelsesbure. De bure vi sender dronninger i, til biavlere I hele landet indeholder ca 7 bier, som passer dronningen. Det er unge bier, hvilket vi sikre ved at tage bierne fra specielle bisamfund, hvor vi kender sammensætningen.
4. juli 2020
Etablering af kunstsværm
Vi viser i filmen hvordan man kan lave en ny bifamilie.
For at lave en kunstsværm skal man kunne feje 1 1/2 kg gamle bier af tavler fra sine eksisterende bifamilier, det vil typisk kræve 1 stor eller 2 middelstore familier. Det er kun muligt at få bifamilien igang ved at bruge en parret dronning.
En fordel ved at lave en ny bifamilie på denne måde er, at den er "ren", uden yngel og det er muligt at nulstille varroatryk.
22. juni 2020
Parrede dronninger
Vi er nu i gang med at høste parrede dronninger. Det viser vi i en lille film. Den er optaget i "Storskoven" som vi kalder stedet. Som I kan se, er vi i en gammel velpasset bøgeskov, en naturlig katedral med himmelstræbende søjler.
Vi viser hvordan "firlingefamilier" fungerer, hvordan vi leder efter de parrede dronninger, nogle gange er de lige til at høste med hjem og nogle gange er den tilsatte celle ikke gået til held. Vi viser hvordan vi tilsætter celler.
2. juni 2020
Som udgangspunkt har en bifamilie altid en dronning.
En bifamilie sværmer først når de har sikret sig en ny dronning.
Det er imidlertid meget svært for biavleren at finde en jomfrudronning på tavlerne, og når der ikke er yngel eller æg kan konklusionen let blive at familien ingen dronning har. Hvis man sætter en ny dronning til en familie som har en dronning, vil den nye dronning blive stukket ihjel.
Vi har lavet disse 2 små film som viser en metode til at afklare om bifamilien er dronningløs, eller den har jomfrudronning.
18. maj 2020
Vi finder en yngeltavle i en avlsfamilie, som vi kan omlarve fra.
8. maj 2020
Vi laver første omlarvning og spændningern stiger i familien: Vil starter-familierne nu antage de små larver, er larverne for små, for store eller lige tilpas? Ja der kan være alt muligt på spil..... Men vi kan røbe, at vi kom rigtig godt igang.
8. maj 2020
Vi har de sidste par uger forberedt dronningavlen, ved at gøre bifamilier (startere) klar til daglig modtagelse af de larver, vi omlarver fra vores avlsfamilier.
Billederne her viser hvordan sidste indgreb i starterfamilien foregår. 2 familier bliver til 1, ved at tage dronningerne fra og ryste alle bier sammen til èn stor dronningløs familie. Det er vigtigt, at der er rigtig mange bier og rigtig meget forseglet yngel og dronninggitter i bunden.
Se evt. vores video-guide til at lave starter og finisher.