Artikel bragt i Danmarks Biavlerforenings medlemsblad 2014
Bierne begynder dog først for alvor at bruge af vinterfoderet, når yngelproduktionen så småt starter i februar. Den styres af det tiltagende lys og af temperaturen. Sidste år havde vi en lang og kold vinter.
I Østjylland blev det kolde vejr afbrudt af pludselig varme en uges tid i marts. Det var meget belastende for bierne, der begyndte at starte store yngellejer op. Herefter blev der rigtig vinter igen, med dagsfrost i lange perioder. Bierne havde dermed opbrugt de sparsomme pollenressourcer fra det våde efterår, hvilket blev fatalt for de små familier.
Kan vi så bruge dét at kigge baglæns til noget som helst? Vintervejret kan vi ikke ændre på! Jeg har taget konsekvensen af tabet af for mange aflæggere sidste år, og nu laver jeg mine småfamilier tidligere og større.
Jeg tror, at vi i Danmark har en tradition for at lave vores aflæggere alt for små. De skal laves så de kan nå at få noget af den sparsomme pollen, som den danske natur er så fattig på.
Det er nemlig pollen der er afgørende for, hvor meget yngel bierne kan passe.
Februar er tiden for tilbageblik, opladning og faglig fordybelse. I denne
artikel beskriver jeg desuden min driftsplan.
Den 2. februar er kyndelmisse og da er vinteren som regel koldest. Sikkert er det, at vi er halvt igennem den og at dagene er blevet længere. Kyndelmisse var indtil for 200 år siden en helligdag, og det er den stadig i den katolske kirke. Denne dato er blevet brugt til at forudsige vejret resten af året. Et ordsprog siger for eksempel: ”Tø den 2. februar er 100 læs hø i vente”. Jeg husker hvordan min bedstefar, der var bonde, brugte dagen på at opgøre beholdningen af vinterfoder på denne dag. For hvis han havde brugt mere end halvdelen, måtte der enten spares eller indkøbes mere
foder.
Bierne har også brugt af deres vinterforråd.
Da de første vintermåneder har været meget varme, kan der godt være brugt mere vinterfoder end normalt.
Når foråret nærmer sig er det vigtigt, at kontrollere om der er bifamilier, der har fodermangel. Er dette tilfældet, kan det blive nødvendigt med en nødfodring med fast foderdej, som lægges direkte oven på bierne.
På denne tid bevæger bierne sig ikke meget, og bestemt ikke ned i en fodertaske. Jeg bruger kun fast foderdej, som en overlevelsesfodring.
De elektroniske vægte, der kan ses på Danmarks Biavlerforenings hjemmeside (honningmeter) er særdeles anvendelige til at aflæse hvornår yngelproduktionen starter.
Det aflæses på temperaturen i stadet:
Når temperaturen er stigende fortæller det, at nu er der gang i de nye bi-generationer.
Da jeg er dronningavler, kan jeg ikke benytte at forstærke mine bifamilier.
De må vise deres potentiale selv, for at der kan udvælges nye avlsdronninger. Det betyder at mine bier udvikles ret individuelt og at driften ikke bliver lige så rationel, som en honningproduktion bør være.
Jeg driver min biavl på to rammemål. Yngeltavler er altid norsk mål (NM) og magasiner er på lavnormal(LN). Dette er for at udnytte norsk måls noget større tavle til yngellejet, hvilket også giver en bedre overvintring, når der kun anvendes ét vintermagasin.
Lavnormal-magasiner anvendes som honningmagasiner, da de ikke vejer så meget. Et fyldt magasin i LN er ca. 8 kg lettere end et i NM. Jeg bruger jomfrutavler i mine honningmagasiner, da udelukkende brug af kunsttavler over et dronninggitter, ville give sværmproblemer.
Det tager dage før bierne tager kunsttavler i brug, når de skal igennem et gitter, hvorimod de tager jomfrutavler i brug i løbet af nogle få timer.
Når trækket er forestående lægges dronninggitter på og de påsættes 2-3 magasiner LN.
Dog er der nu kun honning i magasin nr. 1.
I første uge af august bliver der sat et tomt magasin mellem magasin nr. 1 og 2, hvori der fodres og der lægges bitømmerplade under magasin nr. 1.
Bierne er igen nede på ét magasin, dog bliver det tomme magasin siddende til fodring og varroabehandling.
Det tomme magasin kan evt. sættes under magasin nr. 2 efter endt fodring.
Vintertiden bliver brugt til at klargøre materiellet til den kommende sæson.
Men det er også en tid, hvor der skal være tid til familie og venner. Sommerens travlhed er ofte en begrænsning i forhold til det sociale samvær, så der må tages revanche henover vinteren! For mig er det også vigtigt at få læst nogle bøger, der ikke handler om bier, at komme i biografen og i det hele taget deltage i kulturlivet. Motion er meget vigtigt om vinteren når man er biavler. Sommeren er fyldt med hårdt fysisk arbejde og alt for mange tunge løft. Det kræver at min fysik skal holdes ved lige i den stille tid. Jeg går lange ture, cykler og tager engang imellem en løbetur. Året rundt begynder jeg min dag med at lave nogle gymnastikøvelser, der hedder ”De 5 Tibetanere”. De er vitale for mig.
Om sommeren, når travlheden er værst, kan det ske, at jeg springer dem over nogle dage. Men det kommer jeg altid til at fortryde i sidste ende! Jeg kan varmt anbefale ”De 5 Tibetanere”, som nemt kan læres og findes på nettet.
Efteruddannelse er i vinterens tid at få læst faglitteratur, få snakket med kollegaer og som i år: en tur med Danmarks Biavlerforening til Soltau.
Hvert år i januar afholder de tyske erhvervsbiavlere deres konference i Soltau, hvor der er masser af spændende foredrag og samtidig er en stor salgsmesse. Danmarks Biavlerforening havde i år lavet en ekskursion og der var arrangeret biavlerbesøg på turen derned.
På hotellet kom to tyske biavlere desuden og fortalte om deres drift.
Dét at besøge biavlere, er altid en god måde at få ny inspiration til sin egen biavl, og det at få indsigt i den tyske biavl var spændende. Den tyske praksis, når det er erhverv, handler meget om at flytte bier efter diverse trækmuligheder, hvor de udnytter deres store langstrakte land.
Foråret starter i Sydtyskland fl ere uger tidligere end i Nordtyskland og det giver biavlerne store muligheder,da mange af dem overvintrer deres bier sydpå. De udnytter hermed klimaet og optimerer deres muligheder for at høste mere honning. Men det giver også nogle spændende honningtyper, som for eksempel: mælkebøtte, kirsebær, æble, pære, solsikke, boghvede, lind, kastanje, raps, kløver, akacie og lyng. Meget af det er i ren form.
Dét at de har så mange sortshonninger, giver biavlerne mulighed for at præsentere nogle meget flotte salgsstande på deres torve og markeder.
Markedskulturen i Tyskland er meget udbredt, og er altid et besøg værd, og du finder altid masser af honningsælgere. De biavlere vi mødte fortalte om praksis og driftsplan i deres biavl. Meget ligner det vi gør i Danmark, men der er forskel i deres måde at indvintre på, idet deres familier er betydeligt større end vores. De laver en aflægger med en ny dronning af alle deres produktionsfamilier. Efter varroabehandling og indfodring bliver de gamle dronninger fjernet og afl æggeren med den nye dronning bliver sat oven på. Det svarer til dét vi i Danmark betragter som to gode bifamilier!
Én af de biavlere vi talte med, havde praktiseret dette i 15 år og han kendte ikke til vintertab.
Denne biavler havde udelukkende sine bier i Nordtyskland, hvor trækket er baseret på vinterraps. Hans bier var udelukkende carnica og en normalhøst lå på 50 kg honning eller derover.
Den tyske biavler Wolfgang Stöckmann sagde nogle tankevækkende ting i sin indledning til sit foredrag i Soltau. Hans opfordring var, at vi biavlere er en meget lille erhvervsgruppe, som derfor må stå sammen på tværs af landegrænser. Vi bliver nemt glemt, når de store organisationer arbejder med miljø og lovgivning.
Denne opfordring tog jeg med mig hjem.
Jeg synes sommetider, at vi glemmer at være kollegaer i Danmark.
På det nære plan skal der være en forståelse af, at min nabo-biavlers succes er en forudsætning for at tingene også lykkes for mig.
Ikke at jeg skal fortælle ham/hende hvordan deres biavl skal drives, men vi skal indgå i en dialog om vores fælles interesse.
Det synes jeg ofte kan føre til en respekt for hinanden, hvor et naboskab kan blive til gensidig hjælp.
Dette kunne måske også anvendes i det organisatoriske?
I sidste nummer lovede jeg, at I også skulle have mine avlsmål denne gang, men da jeg synes emnet er så stort, vil jeg gerne samle det sammen til næste blad. Her vil jeg beskrive forudsætningerne for at lave gode dronninger, samt udfordringerne ved at fastholde generne til næste generation.
Jeg har lige fundet nedenstående dejlige forårsbilledefrem, for at huske alle på, at om to måneder er der for alvor gang i bierne igen.
Så det er nu, at der skal sættes nyt voks på rammerne.
Når det er forår skal jeg ikke stå indenfor, men være ude ved bierne og nyde dem i de smukkeste og frodigste omgivelser som den danske natur kan byde på.
At gøre materiel klar inde i varmen og tænke på forårets komme, kan godt hjælpe mig igennem vinterens knude.
